Træner du flere gange om ugen? Det skal du vide om kost og kosttilskud
Annonce for Apopro.

Træning om tirsdagen, kamp om lørdagen og arbejde, madpakker og kørsel til børnenes træning ind imellem. Når kalenderen er fuld, er det let at glemme, hvad du spiser, og hvornår. Samtidig kan du let blive i tvivl, når holdkammeraterne taler om proteinpulver og magnesium i omklædningsrummet.
Hos Apopro har vi samlet det vigtigste, du bør vide om kost og kosttilskud, når du træner regelmæssigt.
Maden kommer først
For de fleste, der træner i en klub, kan en varieret kost dække behovet. Spis regelmæssigt, og få både kulhydrater, protein og grøntsager med i måltiderne. Træner du sent om eftermiddagen eller om aftenen, kan et mellemmåltid et par timer før gøre det lettere at holde til hele træningen. For eksempel en bolle med ost, yoghurt med müsli eller en banan.
Husk at drikke
Drik vand i løbet af dagen og ikke kun under træningen. Tag en flaske med i tasken, så du kan drikke i pauserne. Det er særlig vigtigt, når træningen er lang eller foregår i en varm hal.
Når kosttilskud kan være et supplement
Kosttilskud er et supplement og ikke en erstatning for en varieret kost. Det kan give mening, hvis du har svært ved at få nok af et bestemt næringsstof gennem maden. Disse tre bliver ofte nævnt i forbindelse med træning:
- Magnesium findes bl.a. i fuldkorn, nødder og grønne grøntsager. Magnesium bidrager til en normal muskelfunktion. Magnesium bidrager til at mindske træthed og udmattelse.
- Protein får de fleste nok af gennem kød, fisk, mejeriprodukter, æg og bælgfrugter. Et proteinpulver kan være en praktisk løsning en travl dag. Protein bidrager til at vedligeholde muskelmasse.
- D-vitamin dannes i huden, når solen skinner, men fra oktober til april står solen så lavt i Danmark, at huden stort set ikke danner noget. Vitamin D bidrager til at vedligeholde en normal muskelfunktion.
Børn og unge, der dyrker sport, får som regel det, de har brug for, gennem en varieret kost. Giv kun kosttilskud til børn, hvis produktet er beregnet til deres alder, og spørg os gerne, hvis du er i tvivl.
Hos Apopro finder du kosttilskud med blandt andet magnesium, D-vitamin og protein. Læs altid anbefalet daglig dosis på pakningen, og husk, at du kan få for meget af nogle vitaminer og mineraler, hvis du tager flere produkter på én gang.
Rådgivning, der passer ind i kalenderen
Hos Apopro – dit private apotek – kan du i ro og mag spørge om det, du er i tvivl om, for eksempel om et kosttilskud passer sammen med den medicin, du tager i forvejen. Det, du spørger om og bestiller, er din egen sag. Vi er et dansk apotek med bevilling fra
Lægemiddelstyrelsen, bare online. Vores farmaceuter og farmakonomer svarer på chat, telefon og mail, og med appen Mit Apopro kan du skrive med os og bestille mellem træning og madpakker. Vi leverer til døren på 0-2 hverdage.