Restitution er essentielt for en sæson uden skader


Fodboldsæsonen for Danmarks serieklubber er godt undervejs. I løbet af de næste par måneder skal der spilles en lang række kampe, og mange klubber oplever ofte flere og flere skader jo tættere sæsonen kommer mod vejs ende. I denne artikel kan du finde inspiration til, hvordan du restituerer på ordentligt vis – og dermed undgår at dit navn kommer på din klubs skadesliste.

Sørg for at slappe af efter kamp

Ofte vil du kunne mærke, at kroppen er mere brugt efter en kamp end efter træning. Derfor er det også endnu vigtigere, at du fokuserer på din restitution efter den ugentlige kamp. Sørg for at forkæl dig selv, smæk benene op på sofaen og lad være med at tage ud på en lang løbetur samme dag, som du har spillet 90 minutters fodbold. Derudover er det vigtigt med en god nats søvn, hvorfor du med fordel kan anskaffe dig en seng i god kvalitet. Formår du at slappe af på korrekt vis, vil du opleve, at du hurtigere bliver klar til at give dig fuldt ud på fodboldbanen igen. 

annie-spratt-86KXmkRWAMA-unsplash.jpg

Mærk efter på din krop når den siger fra

Du har måske en ambition om at spille alle kampe, hvorfor der måske ikke er noget, som hedder småskavanker i dit hovede. Sådan bør det dog ikke være. Kan du mærke et stræk i dit baglår eller et vrid i din lyske, skal du tænke over, om det er en god idé at melde dig klar til kamp. Når du ikke er eliteidrætsudøver, har du sandsynligvis ikke professionelle personer omkring dig, som kan vejlede dig i, om du er kampklar eller ej. 

Har du blot en smule ondt, kan det dog stadig godt være, at du kan spille kamp. Du kan med fordel bruge nogle hjælpemidler, som gør din krop klar til at præstere. Dette kan eksempelvis være varmecreme, som kan være med til at varme et spændt lår op hurtigere, således at du ikke ender ud i en træls skade. Lad være med at bedøv din krop i panodiler – det vil ikke kunne hjælpe dig mod at slippe for skader.  

Hold dig i god form

Selvom du spiller seriefodbold, og der er plads til andet end fodbold i livet, er det stadig en fordel at være i god form. Jo bedre form du er i, jo større chance er der for, at du undgår skader i løbet af en sæson. Du vil oftest opleve, at du har større chance for at blive skadet, hvis du aldrig kommer til træning men blot spiller kamp i weekenden. Har du ambitioner om at holde dig skadesfri, bør du derfor overveje, om du ikke bør møde op, når dit holder træner eksempelvis tirsdag og torsdag.

Man kan godt kombinere fodbold, studieliv, arbejde, fester og det at være i god form. Hvis du prioriterer din tid korrekt, kan du få plads til det hele. Sørger du for at tænke over punkterne i denne artikel, vil du have større mulighed for at undgå skader og befinde dig indenfor den rigtige side af kridtstregerne, når dit hold spiller kamp næste weekend. 

Klar til at komme i gang?

Udforsk appvagt, eller opret en konto med det samme og begynd at administrere din klub. Du kan også kontakte os for at få hjælp til opsætningen af din klub.
Hvad koster det?
Hvilke behov har din klub? Basis eller PRO abonnement?
Priser
Funktioner
Ingen 2 klubber er ens. Vores funktioner dækker dine behov.
Funktioner